Vi delte os lidt op fra morgenstunden - nogen tog i Walmart, andre tog på tog- og Route 66-museum.

Kl. 10.30 mødtes vi igen og drog i fælles flok mod den gamle guldgraverby Oatman via Route 66´s  gamle veje. Byens guldgraverboom var fra 1902 - 1924 - og netop som udvindingen af guld stoppede, kom Route 66 til og gav nyt liv til byen.

Vejen op over bjergtoppen Sittgreaves Pass til Oatman er en helt fantastisk scenic road med masser af serpentinersving, smalle bjergveje uden rækværk, der godt kan få hjertet op i halsen for nogle og endelig blev der flere steder advaret mod risiko for "flooding" hvor vejen overskylles af regnvand fra bjergene, men med årstidens knastørre vejr, behøvede vi ikke frygte dette- men hold da op hvor er det en flot tur, hvor man får lyst til at stoppe og fotografere efter hvert sving!! Det er nemt at forstå, Route 66-bilisterne var noget rædselsslagne for denne del af turen mod Californien.

Oatman er en ægte Wild West by med æsler i gaden, gunfight et par gange om dagen til ære for de besøgende samt diverse souvenirbutikker i byens gamle bygninger og det stadig fungerende Oatman Hotel fra 1902 - og der var mange besøgende! 

På vej ned af bjergene til den californiske grænse og i den østlige del af Californien satte bilens temperaturmåler foreløbig rekord med 42 grader Celsius !!! - det var altså varmt.

I Needles så vi jernbanehotellet "El Garces" an - det er bare en flot bygning (men er jo også en del af de flotte Harvey-House-hoteller) set udefra - Hotellet var lukket og så ud til at være i gang med restaurering indvendig. Museet var også lukket - og varmen indbød ikke til slentretur i byen, så vi kørte videre. Vi havde bare ikke lige taget højde for, at vi var i ørken og bjergområder, så vi måtte køre længere end ønsket, men i den lille by Ludlow fandt vi et motel - dog uden internet, men det mnåtte vi acceptere.