Den 9. juli forlader vi Vancouver og kører mod Whistler, hvor vinterOL fandt sted her i 2010. Vi kører ad den såkaldte "Sea to the sky-highway" - og det viser sig at være den hidtil smukkeste vej, vi endnu har kørt på denne tur.
I Whistler går vi målrettet efter visitor-centret, da Frits gerne vil høre om muligheden for at se bjørne. Vi får at vide, at de er en del af livet herude - og de kan sandsynligvis ses på nogle af vejene i området ved bjergene. Dog skjuler de sig nok på så varm en dag, som dagen idag er (ca. 30 grader), men ved aftenstide er chancerne større.
Vi bliver indlogeret på hotellet omend vi er kommet tidligt, hvorefter vi går efter at se forskellige ting. Nogle vil gerne se resterne af OL-byen, mens Astrid, Frits og Bjarne vil afprøve liftturen "Peak 2 peak". Her i Whistler har man nemlig verdens længste sammenhængende liftsystem. Liftturen er alle pengene værd, for med gondolskift undervejs ender vi oppe i godt 1800 meters højde med sne på toppen og vi ser endda en sort bjørn med unger undervejs på både optur og nedtur.
Ved aftenstide kører vi rundt i området i to biler - passagererne i begge biler ser bjørne, så der er fuld valuta idag.

Klik på billederne for at se tilhørende tekstforklaring.