Så kom vi i gang med ferien. Onsdag d. 30/6 kom Lise og Frits i en passende lille bus til lejligheden. Astrid blev samlet op i Vejle med sin nye kuffert i skrigende farve og så gik det ellers til Zleep Hotel i København, hvor vi overnattede. Da der var problemer med Ulriks boardingpas fra London til Seattle, tog vi tidligt i lufthavnen - det blev dog også ordnet. Så manglede bare baggageaflevering og sikkerhedskontrol - og pludselig var vi der i Kastrups tax-free-afdeling og hyggede os til flyet mod London. Denne tur gik også fint - så igen sikkerhedskontrol, hvor Sidsel havde glemt at få fjernet en saks fra håndbagagen, så den blev inddraget. Ulrik blev særligt udtaget til endnu en sikkerhedskontrol i en særlig afdeling, men det gik dog fint. Turen over Atlanten gik fint - vi fløj over Grønland i fint og klart vejr, videre over det allernordligste Canada, hvor vi kunne se isflager på vandet. Så var 9½ time pludselig gået og vi landede planmæssigt i Seattle i kun ca. 15 graders varme. Bilerne fik vi udleveret - et par fine eksemplarer - så en kort tur til motellet Days Inn og endelig ud at handle i nærmeste kolonialhandel - der var klokken ca 4 om natten hjemme i Danmark - vi spiste så lidt aftensmad på værelserne, inden vi gik i seng ca. kl. 6.00 hjemme i Danmark. En lang rejsedag, der sluttede 24 timer efter vi var stået op.Klik på billederne herunder for at se teksten til dem.